Forløbsteam og privatmarkering

Forløbsteam og privatmarkering

Opdateret: 2024-07-03

Forløbsteam

I XMedicus er udgangspunktet, at man registrerer en primær behandler på hvert forløb. Imidlertid kan der ofte være flere behandlere eller andre tilknyttet et forløb.
Fra og med version 3.2.20 er det muligt under et forløb også at opsætte et egentligt Forløbsteam. Det betyder at der kan tilknyttes flere aktive brugere på et forløb, selvom de ikke er den primære behandler – eller behandler i det hele taget. Dette indebærer, at der kan fremsøges patentforløb på brugere fra forløbsteamet i både Visitationsmodulet og PatientmoduletDet er dermed muligt at få en liste over hvilke patienter en bruger er tilknyttet.

 

Forløbsteams administreres fra et separat faneblad i forløbsvinduet, som vist nedenfor:

Tilføje og fjerne medlemmer af Forløbsteam

Er der registeret en primær behandler på forløbet indgår denne automatisk i Forløbsteamet mens alle andre skal tilføjes manuelt.

 

Under fanebladet ”Forløbsteam” kan man fremsøge og tilføje medlemmer.

 

Fremsøgningen sker i venstre kolonne, som vist nedenfor, hvor man som udgangspunkt har en oversigt over samtlige aktive brugere.

 

Når man har fundet den ønskede bruger, kan man tilføje brugeren til Forløbsteamet ved at klikke på pil til højre hvorefter brugeren vil blive tilføjet til Forløbsteamet som vises i højre kolonne.

 

Det er muligt at fremsøge brugerkonti i listerne ved at indtaste i søgefelterne. Der filtreres med det samme i den tilhørende liste, hvis der står noget i søgefeltet.

 

For at fjerne et medlem fra Forløbsteamet klikker man på brugeren i højre kolonne og på pil til venstre hvorefter brugeren vil blive fjernet fra Forløbsteamet.

Anvendelse af forløbsteam

Udover anvendelse til styring af privatmarkering kan forløbsteams bruges fra modulerne Visitation og Patienter.

Visitation

I Visitationsmodulet  er det muligt at fremsøge forløb knyttet til en konto, hvis denne konto er en del af forløbets team. Feltet sidder lige efter feltet for primære behandlere:

OBS: Dette filter er først gældende fra version 3.2.25

Patientoversigten

I modulet Patienter på siden Patientoversigt er det muligt at filtrere på konti som er medlem af forløbsteam. Feltet sidder lige efter felt til primær behandler:

OBS: Dette filter er først gældende fra version 3.2.25

Privatmarkering

Introduktionen af forløbsteams giver også mulighed for at opsætte mere kontrol over hvem der kan tilgå patientdata. Det således nu muligt at markere et forløb som privat i XMedicus.

 

Under Fanebladet ”Forløbsteam” er der en knap hvor det er muligt at privatmarkere forløbet. Bemærk at markeringen kun gælder det pågældende forløb, så hvis patienten har mere end ét forløb skal der altså for hvert forløb tages stilling til om forløbet skal privatmarkeres.

Hvis privatmarkering forsøges aktiveret uden der minimum et medlem i  Forløbsteamet, vil der blive vist en advarsel:

Anvendelse af privatmarkering

Et privatmarkeret forløb vil blive vist på patientens forside med et ikon, der forestiller et øje. Ikonet sidder lige efter ikon for forløbstypen. Hvis en bruger ikke har adgang til et privatmarkeret forløb, vil forløbet blive vist med en streg igennem øjet. Hvis en person uden adgang forsøger at åbne forløbet, vil de blive bedt om at lave en anmodning. Dette kan ske både ved at dobbeltklikke på linjen eller ved at vælge “Anmodning” i højrekliksmenuen.

OBS: Vær opmærksom på at forløbets titel og type altid er synligt. Sørg derfor for at forløbstitlen ikke indeholder information, som burde være gemt bag privatmarkeringen.

Anmodning

Hvis en bruger ikke er en del af forløbsteamet, men stadig har brug for adgang til forløbet – f.eks til fakturering – er det muligt at anmode om midlertidig adgang.

Når der anmodes om adgang skal anmodningen begrundes, så der i loggen kan ses, hvorfor det var nødvendigt at se i det privatmarkerede forløb. Adgangen gælder kun for resten af den anmodede dato/dag. Hvis der er behov for at arbejde videre på samme forløb dagen efter, skal der derfor anmodes igen.

Anmodningsskabelon

Det er muligt at oprette skabeloner til anmodninger, som gør det hurtigere at udfylde anmodningen. 

Disse kan oprettes ved klik på “Ny” under Indstillinger ->  Privatmarkering.

Log

I loggen vil alle anmodninger blive gemt med begrundelse, brugernavn og tidspunkt. Loggen vil kunne findes under indstillinger -> Privatmarkering i en fremtidig version af XMedicus EPJ.

OBS: I første version er det ikke muligt at se loggen, men dataen gemmes og er klar til implementering af interface i kommende versioner.

Support

© 2025 XMedicus Systems ApS