Aftaleplan

Aftaleplan

Opdateret: 2025-05-12

Om aftaleplaner

Aftaleplaner har indflydelse på brugergrænsefladen 3 steder i XMedicus EPJ: Forløbet, Patientens Forside og på Bookinger

Aftaleplaner er planlagte behandlinger som skal bookes på et forløb. Aftaleplanen har til formål at skabe overblik i behandlingsforløbet og sikre at alt som er aftalt bliver husket og overholdt – dette inkluderer limitering, som tidligere kun blev baseret på afregning. Denne funktionalitet kan bruges med og uden Pakkemodulet. 

 

Aftaleplaner har indflydelse på brugergrænsefladen 3 steder i XMedicus EPJ: Forløbet, Patientens Forside og på Bookinger

Aftaleplaner er tilgængelig fra XMedicus EPJ version 3.4

Opsætning af skabelon

Skabeloner til aftaleplaner kan opsættes via stien: 

Rediger –> Indstillinger –> Andet: Aftaleplaner

Tryk på knappen “Ny Aftaleplan” og redigeringsværktøjet for aftaleplaner vil åbne i en nyt vindue.

Skabelonens indhold

Øverst i vinduet er der felter til at skrive titlen og den allokerede tid. Titlen på skabelonen vil fremgå i dropdownliste, når den skal vælges på forløbet. Allokeret tid for aftaleplan er hvad planen bør kunne udføres indenfor. Der vil blive vist en advarsel, hvis der indsættes behandlinger som til sammen vare længere end den allokerede tid.

I det scrollbare område til venstre under titelfeltet kan der indsættes behandlinger og til højre vil der fremgå en oversigt til at vise den samlede tid for planen.

Tilføj en behandling

Tryk på knappen “Tilføj behandling” for at oprette en aftale i planen.

Aftalen kan indeholde en behandling, “vægt”, beskrivelse, “ventetid” og mulighed for at booke ubegrænset:

Behandlingen vælges fra en dropdown og beskrivelsen vil automatisk indsættes i feltet på bookingen, når behandlingen vælges ved aftalens oprettelse.

 

Vægt, Ventetid og Ubegrænset er  hjælpeværktøjer til planlægningen:

“Vægt” er automatisk sat til 100%, hvilket betyder at hele behandlingens varighed tæller med i den beregnede tid for aftaleplanen. 

 

Hvis en behandling normalt varer 60 minutter og vægt bliver sat til 50% vil kun 30 minutter tælle med i den samlede varighed af aftaleplanen.

 

Denne funktion kan bruges som planlægningsværktøj til administrative formål. Hvis der f.eks. skal sættes tid af til at lave en behandlingsplan og dette skal fremgå i kalenderen hos den enkelte behandler, uden at det tæller med i den tid der bruges med patienten. 

 

Hvis vægt sættes til 0%, vil aftalen stadig fremgå af aftaleplanen, men ikke blive regnet med i “total”

Ventetid er til at hjælpe brugeren som bestiller tid til den enkelte behandling i kalenderen.

 

Hvis ventetiden f.eks er sat til 4 dage for en aftale med behandlingen “kontrol”, vil det udløse en advarsel, når man forsøger at booke en “kontrol”, som kun ligger 3 dage efter en anden booking.

 

Man kan stadig foretage bookingen, det er blot en popup, til at hjælpe den der booker.

Hvis der er sat hak ud for “Ubegrænset” er det muligt at booke den pågældende behandling flere gange uden at det behøver at være specificeret i planen. Når den samlede planlagte tid beregnes for planen, vil kun den første tælle med.

Oversigt

I oversigten til højre vil de indsatte behandlinger fremgå. Der er en kolonne til at vise det samlede antal af hver enkelt behnadling og den samlede mængde tid der er planlagt for hver slags behandling.

I bunden af oversigten opsummeres det samlede antal forskellige behandlinger og den samlede mængde tid. Hvis den samlede planlagte tid overstiger den allokerede tid, vil teksten stå med rødt og der vil blive vist en advarsel, når der gemmes.

Oprettelse på forløb

Aftaleplaner skal oprettes på det enkelte forløb – dette kan gøres manuelt eller ved at indlæse en skabelon. 

Når forløbsvinduet er åbent, kan aftaleplanen oprettes på fanebladet: Aftaleplan. Her er det muligt at vælge en aftaleplan-skabelon fra dropdownlisten og indholdet vil blive udfyldt på forløbet.

Det er også muligt at lave en unik aftaleplan direkte på det enkelte forløb eller modificere planen som blev indlæst fra en skabelon.

Anvendelse

Efter oprettelse bliver aftaleplanerne vist på patientens forside og i bookingvinduet.

Tidslinje på patientens Forside

På patientens Forside under det pågældende forløb, vil aftaleplanens indhold blive vist som en vandret tidslinje. Tidslinjen anvender behandlingernes farver og rækkefølgen matcher rækkefølgen i planen:

En behandling på tidslinjen er afhængig af om der er booket og kan have følgende status: Udført, Booket eller Mangler

Udført

En bookings status er “ankommet” eller derover:

Booket

En booking på forløbet matcher behandlingen:

Mangler

Behandlingen er ikke fundet booket på forløbet:

Når en aftale er booket kan aftalen åbnes i kalenderen ved at klikke på det blå link. Aftaler som ikke er en del af aftaleplanen, men som blev booket på forløbet, vil stadig fremgå af tidslinjen.

Hvis en aftale blev aflyst eller patienten ikke mødte op, vil status i plaen skifte til “mangler”.

I bookingvinduet

Når der er sat en aftaleplan på forløbet, vises planen i bookingvinduet. Her vil den fremgå i listeform med status og tidspunkt for den pågældende booking.

Det er kun muligt at booke aftaler med de specifikke behandlinger som indgår i planen, medmindre der angives at den pågældende booking ikke er en del af planen.

Hvis der sættes hak ud for “Denne booking er ikke en del af pakken/aftaleplanen” vil aftaleplanen skjules og det bliver muligt at vælge andre slags behandlinger. Ellers er behandlingerne begrænset til kun at vise hvad der indgår i aftaleplanen:

I dropdown til valg af behandling på bookingen vil det ikke være muligt at vælge en behandling som allerede er blevet booket på forløbet – medmindre den pågældende behandling var indstillet til at kunne bookes ubegrænset. Dette er en indstilling som kan sættes på forløbet eller i skabelonen til aftaleplanen.

Support

© 2025 XMedicus Systems ApS